Naturen

Huset ligger midt i det delvist fredede klitlandskab tæt på Vesterhavet. Naturen og vegetationen er præget af den til tider barske vestenvind og det brusende Vesterhav.

Lyng, Hjelm, Marhalm og klitroser trives under disse vilkår, og i plantagerne, der er anlagt i det 19. århundrede for at holde på sandet, trives primært fyr og gran.

På Stranden dyrkes friluftslivet med badning, afslapning, grillstegning, drageopsætning og leg i sand og klitter. Men pas på: Kun en tåbe frygter ikke havet. Badning skal ske under opsyn og med forsigtighed, for strømmen kan være stærk og kan føre fra land.