Dagligvarer & Shopping

Dagligvarer

Vester Husby : Nærkøb på Campingplads (mindre dagligvareforretning, åbent påske – okt)

Staby (8 km) : Nærkøb (mindre dagligvareforretning, åbent året rundt)

Sdr. Nissum (8 km) : Daglig Brugsen (mindre dagligevareforretning, åbent året rund)

Ulfborg (11 km) : Netto, ABC Lavpris, bagerforretning, apotek samt lidt udvalgsforretninger

Søndervig (15 km) : Meny (stort), bagerforretning, masser af turistforretninger

Ringkøbing (23 km) : Kvickly, Superbrugsen, Nettop, Aldi m.fl, udvalgsforretninger, apotek

Fisk

Thorsminde (14 km) : Nørgård Fisk på Havnen inden slusen

Ringkøbing (23 km) : Fiskehuset på Havnen (også bespisning på havnearealet).

Hvide Sande (30 km): Hvide Sande Fiskerøgeri på havnen nord for Slusen (vores favorit med såvel frisk fisk, skalddyr, røgvarer samt restaurant)samt Edgar Madsen i bycentrum syd for Slusen

Gårdbutikker

Vestkystens Gårdbutik: Houvig på vej mod Søndervig – stort udvalg af lokale delikatesser. Dyrt men godt

Fjand Gårdbutik : Fjand på vej mod Thorsminde – Tøj, galleri, cafe

Huset Tind : På vej mod Kloster (fra kystvejen mod Søndervig). Lækre strikvarer, smykker, tasker, sko. Kvalitet, lækkert og dyrt.

Shopping og udvalgsforretninger

Holstebro (cirka 35 km) : Holstebro er regionens “hovedstad” med en hyggelig gammel bymidte samt et moderne stort forretningsområde i byens udkant ved ringvejen.

I bymidten findes flere gågader med et bredt udvalg af tøj- og skoforretninger, isenkræmmere og specialbutikker. Ved ringvejen findes store specialforretninger med møbler, køkkener, hvidevarer, byggemarkeder, farvehandlere mm.

I centrum findes en stor Kvickly-forretning medens Bilka holder til ved Ringvejen.

Ringkøbing (cirka 25 km): Ringkøbing er en gammel velbevaret og hyggelig Amts-by beliggende ved fjordens østlige side. Ud over den gamle bykerne med velbevarede huse findes et hyggeligt havneområde ved fjorden.

I bykerner en flere gågader samt et hyggeligt torv med gode tøj- og skoforretninger, sportsforretninger, genbrugsforretninger og køkkentøjsforretninger og specialbutikker.

I byens østlige del mod Herning findes et nyere stort forretningsområde med møbelforretninger, lampeforretninger, farvehandlere, små byggemarkeder mm. Her ligger også et stort Kvickly-supermarked, medens der i bykernen findes en stor og velassorteret Super-Brugs.